Spisehuset kom til verdenen i 2010 da kulturværftet åbnede.
Spisehuset kom til verdenen i 2010 da kulturværftet åbnede.
Spisehuset er det hyggelige samlingssted, for Kulturværftets brugere. Kulturværftet er et sted hvor man kan opleve forestillinger, høre koncerter, se Værftet historie på Værftsmuseet, og ikke mindst benytte det store Bibliotek.
Spisehuset ligger i midten af det hele, med udsigt til Øresund og det smukke Kronborg slot, som er på unescos verdensarvsliste
Jeg overtog denne skønne Café i januar 2024, og det stod hurtigt klart for mig, at dette unikke sted, som i mine øjne er en arkitektonisk skønhed, fortjener at have sit eget koncept. Derfor har min dygtige køkkenchef Gertrud og jeg sammensat en menu for hver årstid, hvor vi vægter sæsonens gode råvarer, dansk dyrevelfærd og havet. Vores retter er fyldt med respekt for vores beliggenhed, og for den enkelte råvarers formåen i smag. Dertil har vi gjort os umage med at vælge virkelig gode drikkevarer til.
Vi har et flot kage og dessert sortiment, og en vidunderlig kaffe, som Strandvejsristeriet laver helt specielt til os.
Faktisk har Gertrud og jeg arbejdet sammen i 15 år i det gamle Brammers menuer inden vores veje delte sig, og jeg tog på Louisiana Museum of modern art i 3 år og herefter købte Brammers menuer, og lavede det om til en gourmet catering fyldt med dyrevelfærd og lokale råvarer. Gertrud tog til Rungsted gård og udviklede sig ligeledes med tidens tendenser, og har en stor nysgerrighed ud i råvarer og hvilke smage de bibringer. Gertrud er en dygtig kok med en fantastisk smagspalette.
Med i fronten har vi fået en super dygtig udlært tjener Iben som tager sig af vores personale, sammen med mig. Iben er en omhyggelig tjener og har et helt særlig øje for den mindste detalje. Det glæder enormt meget, når vi gør os så umage med maden, at Iben sørger for at den bliver serveret med største omhu.
Vi er så heldige at vi har alle de mest smilende og serviceminded mennesker, her i spisehuset. Man bliver så glad af at være her.
De hygger om jer, hver gang I besøger os, og vi er så glade for al den ros der falder tilbage på dem
Vi har også travlt i vores lokaler som f.eks lille scene, og i vores mødelokaler. Her laver vi forplejning til møder, og forkæler deltagerne gevaldigt. Mange vælger også at holde en af livets store fester her, fordi de ved at vi passer dem med mad, drikke og virkelig god service
Vores slogan er at: hos os får du mad der glæder, med værtskab du mærker.
Vi glæder os til at tage os af dig i caféen, i mødelokalerne på 2. Sal, i det spektakulære Festlokale “lille scene”med panorama udsigt til Kronborg, og i koncertsalen “store scene”